GOLFmagasinet.jpg
Tip en ven Print
Kom til BådNyt Sailor Cup
Foto:

Kom til BådNyt Sailor Cup

Lige som sidste år bliver sejladsen afholdt i 2. weekend i september, der i år er den 11.-12. Der er lagt op til en indholdsrig weekend med masser af sejlads, hygge og flotte præmier. 16-07-2010 kl. 16:00 af Morten Brandt

Sidste år havde flere af klubberne i og omkring Køge Bugt valgt at lægge deres klubmesterskaber ind under BådNyt Sailors Cup-arrangementet, og det var en stor succes.
– Det var og er ideelt for de andre klubber og klasser, for vi tilbyder hele pakken – fra professionelt udlagte baner, moleøl efter sejladsen, bespisning både fredag lørdag, præmieoverrækkelse med mange flotte præmier og endelig en god fest til at runde det hele af. Og så ligger bådene også gratis her weekenden over, når de er med i sejladsen. Vi håber, at endnu flere vil gøre det samme i år, siger stævneansvarlig, Peter Bodin, fra Brøndby Strands Sejlklub.


 

Selve sejladsen er en distancekapsejlads med en spændende finale, der ligger tæt under land. Alle klasser og sejlere er velkomne, og det betyder, at der er sejlere med, som har debut på en kapsejladsbane side om side med nogle af landets mest rutinerede kapsejlere. Derudover er der inviteret kølbåde, flerskrogsbåde og F18-katamaraner, og der er two-starsejlads og familiesejlads for både uden målerbrev.

– Vi går efter mangfoldigheden og forsøger at favne så bredt som muligt. Det kommer der den bedste stemning ud af både til lands og til vands. Ydermere er der mere at kigge på for tilskuerne, når de forskellige bådtyper skal gennem chikanen til sidst, fortæller Peter Bodin. 

En tur i suppen

Alle starter med at tage en tur ud i Køge Bugt, hvor nogle mærker rundes, hvorefter sejlerne skal arbejde sig tilbage til målområdet for at gennemføre den såkaldte chikane-hånd, hvor et centralt placeret topmærke bliver trafikknudepunkt, når sejlerne går ind i chikanen og sejler frem og tilbage mellem topmærket og "fingrene" til fem forskellige udlagte mærker, inden de kan tages i mål. Så der er næsten garanti for underholdende sejlads og underholdning set fra landsiden.
Når vi taler om landsiden, så bliver der i år også på dette punkt skruet op for underholdningen. Lokale kræfter stiller op med blandt andet apparatdykning, hoppeborg, kajaksejlads og loppemarked.

Det koster kun 250 kr., så skynd dig ind www.sailorscup.dk, og tilmeld dig. Her kan du også læse om arrangementet i detaljer samt finde kontaktoplysninger på de relevante personer, hvis du ønsker at lægge et klub- eller klassemesterskab ind under BådNyt Sailors Cup-paraplyen.
Vel mødt lørdag den 11. september 2010.

Relaterede artikler

  • Ingen relaterede artikler fundet

Læs mange flere spændende artikler på www.baadnyt.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på BådNyt, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.

JSL PUBLICATIONS A/S © 2009 - WWW.JSLP.DK