GOLFmagasinet.jpg
Tip en ven Print

Fyn Rundt også for tursejlere

Fyn Rundt også for tursejlere
Foto:
Der skal være plads til alle typer sejlsportsfolk, når Danmarks ældste distancesejlads, Classic Fyn Rundt, afvikles fra Kerteminde i dagene 4.-6. juni. 17-02-2010 kl. 15:00 af redigering Morten Brandt

- Derfor har vi reelt tre løb i et, fortæller den nye stævneleder for arrangementet, Morten Grove. Der er det klassiske Fyn Rundt, som det har været siden distancesejladsen begyndte i 1934. Den foregår efter de kendte DH- regler.
Og så er der i år er IRC-både med. Det er en måleregel, som forventes at tiltrække sejlere som i særlig grad vil sejle kapsejlads på højt niveau. Der er for nuværende 18 både, der har tilkendegivet at de gerne vil deltage efter IRC reglen.

DH-reglen anvendes også for Doublehanded-sejlerne som er en sejladsform, hvor en besætning på kun 2 skal sejle båden rundt om Fyn. En udfordring i sig selv, specielt i de lidt større bådtyper, hvor kapsejladsbesætninger ofte er på 6-10 personer.

Garanti for tursejlere

I år har Kerteminde Sejlklub også skabt plads til  tursejlerne. For dem er det ikke hurtigst muligt, der tæller med en god sejleroplevelse i gode venners lag og med smukke naturoplevelser.

- Og dem kan jeg garantere for, hvis man tager turen rundt om Fyn og giver sig tid til at se de mange smukke landskader og de storslåede syn, når store grupper af både kommer med fyldte sejl, siger Morten Grove.
Den nye multi-sejlform, som der nu bliver mulighed for i Classic Fyn Rundt, betyder at det gamle begreb ”Overaltvinder” afskaffes. Det vil ikke være muligt at finde en sådan, når der ikke benyttes ensartede regler.

Der er præmier i alle grupper og der findes også vindere i alle løb, bortset fra hos tursejlerne. Her er alle der gennemfører vindere.

Er du også venner med BådNyt på Facebook?

 

Relaterede artikler

  • Ingen relaterede artikler fundet

Læs mange flere spændende artikler på www.baadnyt.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på BådNyt, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.

JSL PUBLICATIONS A/S © 2009 - WWW.JSLP.DK