Det sker i de danske farvande
Havnenyt
På Frederikshavn Marina er der på nordlige molehoved etableret et fyr med fyrkarakter Fl.G3s. Det har en flammehøjde på 3,5 m og en lysevne på 3,5 sømil. Fyrbygningen er et 1m langt rør. Søkort nr. 100, 101 og 123.
Ved indsejlingen til Korsør Lystbådehavn er den røde stumptønde med topbetegnelse inddraget, medens den grønne spidstønde med topbetegnelse er genudlagt på 55˚19,43’N 11˚07,29’E. Søkort nr. 141 og 143.
Mindre dybde ved indsejlingen til Lohals Marina. Der er observeret dybder ned til 1 meter i den østlige del af indsejlingen til havnen. Skibsfarten anmodes om at holde sig til den vestlige side af indsejlingen ved anløb. Søkort nr. 142 og 143.
Ved Marselisborg Lystbådehavn er udlagt en midtfarvandsafmærkning på56˚08,187’N 10˚12,898’E. Søkort nr. 112 og 127.
Reersø Fiskerihavn er udvidet, så den omfatter en lystbådehavn. Den nye havneplan er vist på www.danskehavnelods.dk . Søkort nr. 141 (INT 1370).
Tågesignalet på det østlige ydermolehoved i Skagen Havn er nedlagt. Søkort nr. 101.
Ved Thyborøn Sydhavn er på 56˚41,00’N 8˚14,05’E udlagt en grøn spidstønde med topbetegnelse. Søkort nr. 108.
Ved Virksund Lystbådehavn er den røde stage med topbetegnelse på 56˚36,529’N 9˚17,551’E inddraget og en ny rød stage med topbetegnelse udlagt på 56˚36,510’N 9˚17,800’E. På 56˚36,51’N 9˚17,52’E er etableret et fyr på nordsiden af sydlige indsejling med fyrkarakteren F.G. med en flammehøjde på 3 meter, en lysevne er 2 sømil. På sydsiden af den sydlige indsejling er etableret et fyr med fyrkarakteren F.R. med en flammehøjde på 3 meter, en lysevne på 2 sømil. Fyrbygningerne er grå galvaniserede stager.
Fyret på nordsiden af indsejlingen er flyttet til 56˚36,538’N 9˚17,509’E og ændret fyrkarakter til Fl.G.3s, flammehøjde 3 meter, lysevne 2 sømil. Fyret på sydsiden af indsejlingen er flyttet til 56˚36,524’N 9˚17,525’E og har ændret fyrkarakter til Fl.R.3s, flammehøjde 3 meter, lysevne 2 sømil. Begge fyr er anbragt på grå galvaniserede rørpæle.
Søkort nr. 109 (INT1449).
Farvande
Pas på! I Guldborgsund er der ved Stenø og Lergravbroen S opsat fartbegrænsningsskilte på gule pæle. Søkort nr. 160 og 161.
I Kalø Vig syd for Egå Marina er på 56˚11,880’N 10˚17,273’E udlagt en E-kardinalstage for at markere en sten på 56˚11,878’N 10˚17,199’E. Dybden over stenen er 1,3 meter. Søkort nr. 102 og 112.
I Masnedsund er højspændingsmasten og masteøen på 55˚00,035’n 11˚52,988’E fjernet. Søkort nr. 160 og 161.
I Samsø Bælt er W-kardinalstagen på 55˚55,786’N 11˚03,436’E inddraget. I stedet er på 55˚56,28’N 11˚02,92’E udlagt en W-kardinaltønde, VQ(9)10s og på 55˚52,49’N 11˚01,00’E endnu en W-kardinaltønde, VQ(9)10s. Søkort nr. 100, 102 og 128.
I Nakskov Fjord, Malø Grund NE er der i et ca. 15 x 8 m stort område, 54˚49,824’N 11˚00,768’E rapporteret dybder ned til 0,8 m. Søkort nr. 142 og 144.
Nye søkort
Følgende søkort er kommet i nye udgaver:
Søkort nr. 94 (INT 1411) Nordsøen, Horns Rev, er kommet i 10. udgave, skala 1:130.000.
Søkort nr. 101 (INT 1310) Kattegat, N-lige del er kommet i 7. udgave maj 2009, skala 1:200.000.
Søkort nr. 102 (INT 1302) Kattegat, S-lige del er kommet i 7. udgave maj 2009 skala 1:200.000. Kortet viser ændringerne af trafiksepareringssystemet ved Hatter Barn og af afmærkningen.
Søkort nr. 111 (INT 1381) Kattegat, Randers Fjord er kommet i 9.udgave maj 2009, skala 1:30.000.
Søkort nr. 112 (INT 1380) Århus Bugt er kommet i 14. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 114 (INT 1377) Kattegat, Farvandet Nord for Fyn er kommet i 12. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 123 Kattegat, Læsø Rende er kommet i 2. udgave marts 2009, skala 1:75.000.
Søkort nr. 128 (INT 1379) Kattegat, Samsø Bælt er kommet i 10. udgave, skala 1:75.000. Kortet viser ændringerne af trafiksepareringssystemet ved Hatter Barn og af afmærkningen.
Søkort nr. 129 Kattegat, SE-lige del er kommet i 5. udgave, skala 1:75.000 april 2009.
Søkort nr. 141 (INT 1370) Storebælt, N-lige del 20. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 151 (INT 1375) Lillebælt,N-lige del er kommet i 11. udgave april 2009 i skala 1:75.000. Kortet indeholder ny opmåling og generel opdatering.
Søkort nr. 195 Østersøen, W-lige del er kommet i 4. udgave, skala 1:75.000.
Alle tidligere udgaver af ovennævnte kort er annulleret og skal destrueres.
Følgende ajourførte optryk er kommet:
Søkort nr. 106 (INT 1382) Limfjorden, Hals – Aalborg. trykt maj 2009, trykt maj 2009.
Søkort nr.152 (INT 1373) Lillebælt, S-lige del og Farvandet syd for Fyn, trykt maj 2009.
Søkort nr. 161 Smålandsfarvandet, NE-lige del trykt marts 2009.
Nye havneplaner i søkortene
Under ” www.danskehavnelods” er der kommet nye eller opdaterede planer over Esbjerg Havn, Fredericia Havn, Frederikshavn Havn, Nakskov Havn , Reersø Fiskerihavn, Rørvig Havn, Skagen Havn, Stege Havn, Thyborøn Sydhavn, Virksund Lystbådehavn, Vordingborg Sydhavn (Masnedsund) .
Vær forsigtig med at bade i en havn.
El og drukning.
Tanken om at svømme rundt i snavset havnevand, hvor fartøjer trods forbud, kommer til at tømme deres toiletter eller blot lader almindelig spildevand løbe ud begrænser i al almindelighed lysten til bade i havnebassinet. Iifølge Boat US’s magasin SEAWORTHY kan det også være direkte farligt, idet det rapporteres, at flere drukneulykker i havne er forårsaget af elektricitet.
Ulykkerne er opstået som følge af, at man springer i vandet for at dykke efter tabte genstande eller blot for at blive afkølet. De pågældende er blevet lammet af el. Kun få milliamperes fra en 220 volts elektrisk strøm er nok til, at en svømmers muskler lammes således, at han ikke kan bevæge sig. I ekstreme tilfælde kan svømmeren blive aflivet af chokket ligesom i en elektrisk stol.
Elektricitet i vandet stammer normalt fra en kortslutning i en batterilader eller fejl i en båds elektriske system. I fersk og brakvand strømmer elektriciteten ud i vandet omkring en båds skrog. Så lidt som 0.5 milliampere kan føles af en svømmer, der nærmer sig en båd. Dette skulle være advarsel nok til øjeblikkelig at svømme bort. I saltvand går strømmen direkte til ”jord” under bunden, men i nogle situationer kan den også gå tilbage gennem vandet til kajen eller andre både, der er koblet på det samme elektriske netværk.
Den eneste måde at sikre sig på er, at lade være med at gå i vandet i havnen. Er det nødvendigt for at samle noget op fra bunden, bør man afbryde enhver landstrøm til sin egen og omkringliggende både. Bådenes 12 volt systemer udgør ikke nogen fare for folk i vandet.
På Frederikshavn Marina er der på nordlige molehoved etableret et fyr med fyrkarakter Fl.G3s. Det har en flammehøjde på 3,5 m og en lysevne på 3,5 sømil. Fyrbygningen er et 1m langt rør. Søkort nr. 100, 101 og 123.
Ved indsejlingen til Korsør Lystbådehavn er den røde stumptønde med topbetegnelse inddraget, medens den grønne spidstønde med topbetegnelse er genudlagt på 55˚19,43’N 11˚07,29’E. Søkort nr. 141 og 143.
Mindre dybde ved indsejlingen til Lohals Marina. Der er observeret dybder ned til 1 meter i den østlige del af indsejlingen til havnen. Skibsfarten anmodes om at holde sig til den vestlige side af indsejlingen ved anløb. Søkort nr. 142 og 143.
Ved Marselisborg Lystbådehavn er udlagt en midtfarvandsafmærkning på56˚08,187’N 10˚12,898’E. Søkort nr. 112 og 127.
Reersø Fiskerihavn er udvidet, så den omfatter en lystbådehavn. Den nye havneplan er vist på www.danskehavnelods.dk . Søkort nr. 141 (INT 1370).
Tågesignalet på det østlige ydermolehoved i Skagen Havn er nedlagt. Søkort nr. 101.
Ved Thyborøn Sydhavn er på 56˚41,00’N 8˚14,05’E udlagt en grøn spidstønde med topbetegnelse. Søkort nr. 108.
Ved Virksund Lystbådehavn er den røde stage med topbetegnelse på 56˚36,529’N 9˚17,551’E inddraget og en ny rød stage med topbetegnelse udlagt på 56˚36,510’N 9˚17,800’E. På 56˚36,51’N 9˚17,52’E er etableret et fyr på nordsiden af sydlige indsejling med fyrkarakteren F.G. med en flammehøjde på 3 meter, en lysevne er 2 sømil. På sydsiden af den sydlige indsejling er etableret et fyr med fyrkarakteren F.R. med en flammehøjde på 3 meter, en lysevne på 2 sømil. Fyrbygningerne er grå galvaniserede stager.
Fyret på nordsiden af indsejlingen er flyttet til 56˚36,538’N 9˚17,509’E og ændret fyrkarakter til Fl.G.3s, flammehøjde 3 meter, lysevne 2 sømil. Fyret på sydsiden af indsejlingen er flyttet til 56˚36,524’N 9˚17,525’E og har ændret fyrkarakter til Fl.R.3s, flammehøjde 3 meter, lysevne 2 sømil. Begge fyr er anbragt på grå galvaniserede rørpæle.
Søkort nr. 109 (INT1449).
Farvande
Pas på! I Guldborgsund er der ved Stenø og Lergravbroen S opsat fartbegrænsningsskilte på gule pæle. Søkort nr. 160 og 161.
I Kalø Vig syd for Egå Marina er på 56˚11,880’N 10˚17,273’E udlagt en E-kardinalstage for at markere en sten på 56˚11,878’N 10˚17,199’E. Dybden over stenen er 1,3 meter. Søkort nr. 102 og 112.
I Masnedsund er højspændingsmasten og masteøen på 55˚00,035’n 11˚52,988’E fjernet. Søkort nr. 160 og 161.
I Samsø Bælt er W-kardinalstagen på 55˚55,786’N 11˚03,436’E inddraget. I stedet er på 55˚56,28’N 11˚02,92’E udlagt en W-kardinaltønde, VQ(9)10s og på 55˚52,49’N 11˚01,00’E endnu en W-kardinaltønde, VQ(9)10s. Søkort nr. 100, 102 og 128.
I Nakskov Fjord, Malø Grund NE er der i et ca. 15 x 8 m stort område, 54˚49,824’N 11˚00,768’E rapporteret dybder ned til 0,8 m. Søkort nr. 142 og 144.
Nye søkort
Følgende søkort er kommet i nye udgaver:
Søkort nr. 94 (INT 1411) Nordsøen, Horns Rev, er kommet i 10. udgave, skala 1:130.000.
Søkort nr. 101 (INT 1310) Kattegat, N-lige del er kommet i 7. udgave maj 2009, skala 1:200.000.
Søkort nr. 102 (INT 1302) Kattegat, S-lige del er kommet i 7. udgave maj 2009 skala 1:200.000. Kortet viser ændringerne af trafiksepareringssystemet ved Hatter Barn og af afmærkningen.
Søkort nr. 111 (INT 1381) Kattegat, Randers Fjord er kommet i 9.udgave maj 2009, skala 1:30.000.
Søkort nr. 112 (INT 1380) Århus Bugt er kommet i 14. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 114 (INT 1377) Kattegat, Farvandet Nord for Fyn er kommet i 12. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 123 Kattegat, Læsø Rende er kommet i 2. udgave marts 2009, skala 1:75.000.
Søkort nr. 128 (INT 1379) Kattegat, Samsø Bælt er kommet i 10. udgave, skala 1:75.000. Kortet viser ændringerne af trafiksepareringssystemet ved Hatter Barn og af afmærkningen.
Søkort nr. 129 Kattegat, SE-lige del er kommet i 5. udgave, skala 1:75.000 april 2009.
Søkort nr. 141 (INT 1370) Storebælt, N-lige del 20. udgave maj 2009 i skala 1:75.000.
Søkort nr. 151 (INT 1375) Lillebælt,N-lige del er kommet i 11. udgave april 2009 i skala 1:75.000. Kortet indeholder ny opmåling og generel opdatering.
Søkort nr. 195 Østersøen, W-lige del er kommet i 4. udgave, skala 1:75.000.
Alle tidligere udgaver af ovennævnte kort er annulleret og skal destrueres.
Følgende ajourførte optryk er kommet:
Søkort nr. 106 (INT 1382) Limfjorden, Hals – Aalborg. trykt maj 2009, trykt maj 2009.
Søkort nr.152 (INT 1373) Lillebælt, S-lige del og Farvandet syd for Fyn, trykt maj 2009.
Søkort nr. 161 Smålandsfarvandet, NE-lige del trykt marts 2009.
Nye havneplaner i søkortene
Under ” www.danskehavnelods” er der kommet nye eller opdaterede planer over Esbjerg Havn, Fredericia Havn, Frederikshavn Havn, Nakskov Havn , Reersø Fiskerihavn, Rørvig Havn, Skagen Havn, Stege Havn, Thyborøn Sydhavn, Virksund Lystbådehavn, Vordingborg Sydhavn (Masnedsund) .
Vær forsigtig med at bade i en havn.
El og drukning.
Tanken om at svømme rundt i snavset havnevand, hvor fartøjer trods forbud, kommer til at tømme deres toiletter eller blot lader almindelig spildevand løbe ud begrænser i al almindelighed lysten til bade i havnebassinet. Iifølge Boat US’s magasin SEAWORTHY kan det også være direkte farligt, idet det rapporteres, at flere drukneulykker i havne er forårsaget af elektricitet.
Ulykkerne er opstået som følge af, at man springer i vandet for at dykke efter tabte genstande eller blot for at blive afkølet. De pågældende er blevet lammet af el. Kun få milliamperes fra en 220 volts elektrisk strøm er nok til, at en svømmers muskler lammes således, at han ikke kan bevæge sig. I ekstreme tilfælde kan svømmeren blive aflivet af chokket ligesom i en elektrisk stol.
Elektricitet i vandet stammer normalt fra en kortslutning i en batterilader eller fejl i en båds elektriske system. I fersk og brakvand strømmer elektriciteten ud i vandet omkring en båds skrog. Så lidt som 0.5 milliampere kan føles af en svømmer, der nærmer sig en båd. Dette skulle være advarsel nok til øjeblikkelig at svømme bort. I saltvand går strømmen direkte til ”jord” under bunden, men i nogle situationer kan den også gå tilbage gennem vandet til kajen eller andre både, der er koblet på det samme elektriske netværk.
Den eneste måde at sikre sig på er, at lade være med at gå i vandet i havnen. Er det nødvendigt for at samle noget op fra bunden, bør man afbryde enhver landstrøm til sin egen og omkringliggende både. Bådenes 12 volt systemer udgør ikke nogen fare for folk i vandet.
Relaterede artikler
Læs mange flere spændende artikler på www.baadnyt.dk, hvor du også kan tilmelde dig et abonnement på BådNyt, deltage i konkurrencer om flotte præmier og meget mere.
